Archive for the ‘Tilbagefald’ Category

Forbud og Straf

Saturday, May 23rd, 2009

I dette land, hvor strengere straffe og mere forbud er tidens løsning, vender vi nu hovedet mod fodbolden. Denne sport, som nok i sin kerne engang har været stolt og bygget på ære og flid, er i dag en stupid og primitiv spejling af samfundets kedeligste sider. Prøv at lytte til en fodboldmand udtale sig. Det er det rene og skære ligegylle. “Vi var foran, så gik vi lidt kolde, og så var de andre bedre til at udnytte chancerne.” Mere meningsløshed fra de tanketomme fodboldtåger. Og trænerne, som ligner bankassistenter, der aldrig fik forfremmelsen. Endnu mere tåbesnak. I kølvandet på alt dette er tilskuerne, en samling af vores engang så stolte lands mest nytteløse elementer – fadbamser og strubebrøl med gadeslagsmål og drab på samvittigheden. GEJSTEN siger derfor: Forbyd fodbold som vi har forbydt rygning og anden glæde, og sæt alle med en bold i spjældet. Længe. Det virker!

Ritt og den røde skole

Tuesday, May 6th, 2008

Den store vision om nytænkning i Socialdemokratiet nærmer sig nu katatoniske dimensioner. 300 elever under Ritt’s pisk og pragt har produceret 4 stile, der viser vejen frem. Imponeret er det svært at blive. Beskat boligejerne og tag bilen fra bilisterne. Hvornår vågner socialdemokraterne og tager fat om nældens rod. Det det HELE handler om. 68′ernes svigt og røveri. Alt er på vej ned af bakke. Hvert 7. barn er skabt via inseminering. Matriarkatet folder sig ud til tonerne af Røde Mor i DR’s kuldsejlede Koncertskur:

Du blev født til magten, født til sejren
jordens folk de bøjed sig for dig
født til magten
født til rigdom
født til velfærd….

Med faktura i hånden afventer Gejsten de kommende generationer, der skal svare skat af de sidste 68′eres friværdibetalte havefest.

Sammenhængskraften

Friday, March 28th, 2008

Ny forskning fra – af alle steder – handelshøjskolen i smilets by viser, at vi kan takke vikingerne for vores lykke, thi de havde nemlig forstået det med tillid. Pyt, siger GEJSTEN, det handler ikke om tillid. Det handler om alkohol. Dansken har drukket som svin siden 600-tallet og intensiveret det betragteligt siden renæssancen. Forestillingen om Den Lykkelige Alkoholiker som trækker drømmespor af sammenhængskraft op gennem generationerne består, og vi er efterladt med en historisk forpligtelse. De ældste annaler fortæller om drikkegilder. Dansken er en inkarnation af SUPA. Guldalderen, hvorfra alt stort stammer, var drevet af SUPA.

Det er på tide at institutionalisere det. GEJSTEN foreslår en SUPAkanon.

Lad mig være i fred

Friday, February 29th, 2008

Linselusene krænger deres inderste ud på skærmen. Dem, der burde være objektive og neutrale bedriver følelsesporno og smagsdommeri og græder over deres barndom og andres ufuldkommenhed i misforståede forsøg på en kombi af genrejsning af egen afskallede nedtur på grund af for meget gentagelse og tom søgen efter mening og PENGE i ingenting. Fra ingenting kommer ingenting, og i dette latterlige, lille land er intetheden ved at brede sig ud fra matriklerne. Kulturløshed og selvfedhed blandet med ubegavet selvforståelse i en tid, der fordrer sammenhold, rank ryg og stærk kulturel forankring. Men alting drukner i X-factor, sportsbrian og folkeparti-præstesnak.

11206375_2.jpg41ovyfrik0l_aa280_.jpg

Er det så underligt, at vi har et problem med utilpassede unge? Men også her har GEJSTEN svaret. Lad Blachman Thomas trække i den sorte dræberblæser og fyre den af på Nørrebro. Mens tårerne strømmer ned af hans kinder får han ryddet op i den betændte torsdagsdemonstration. Aner man et lille smil på yderlæben?

Kanon og Rundstyk

Thursday, May 31st, 2007

Nu er Bjarne taget ud af eliteitdrætskanonen. Eliteidrætskanonen! Hvornår holder det op? Hvor går grænsen for dumhed og spildtid? Denne klistrede og gustne leflen for påståede danske værdier med iboende frygt for alt, hvad man ikke forstår, er nu blevet objektiv og fin på den. Som om det ikke er en dansk værdi at tage stoffer?
GEJSTEN tilbyder derfor Bjarne en plads i KLOVNENS KANON, den ægte danskhed samlet i et værdikatalog, der afspejler virkeligheden og den rene ånd. Den rene ånd, som vokser ud af den tomme flaske og det skarpladte geværløb. I selskab med FP Jac, pastoren fra Tjæreborg, hele Gyldendals redaktion – og naturligvis Niels Matthiasen. Som der står i sidste nummer af Sygeplejersken, “De unge drikker for at blive berusede.”

De Sorte Svin II

Wednesday, May 2nd, 2007

Det sjove ved Morten Messerschmitts exit var, at han rent faktisk gik i pressen med beskeden om, at han ville sagsøge BT for bagvaskelse. Når nu 35 mennekser var sanhedsvidner i Tivoli for, at han i sin brandert havde sunget nazistiske sange er det et tegn på stort mod – hvis det ikke lige var fordi, at Pia havde stillet ham ultimatumet enten at blive renset eller fise af. Det vidner om et lillebitte intellekt. Men det skal ikke skille os ad. Det er i udgangspunktet smukt, at sandheder kommer frem gennem stor indtagelse af alkohol, desværre tarveligt, at Messerschmitt ikke efterfølgende fulgte det op på den fede måde. ?òrhard kunne det med den fede måde – bare i sproget – pegede i alle retninger og henviste til ‚Äúspæiderbevegelsen‚Äù. Men alle ved jo efterhånden, at Dansk Folkeparti ikke repræsenterer danske værdier.

A propos sandhed og DF fremgik det i løbet af ugen i samme åndedrag, at PastorPolitikeren Krarup er blevet misforstået. Stakkels Søren. Det var noget med bøsser og handicappede. Men redningsforsøget i pressen gik ud på, at han jo var teolog og beskæftigede sig med sandhed, mens politik var noget med magt. Teologi = Sandhed ?! GEJSTEN siger: Hold da K?ÜFT. I et moderne samfund må man da kalde DF for et specielt sammenrend af landbytosser i tredje potens. Når det rationelle og moderne skal stå tilbage for det overnaturlige gammeltestamentlige wrøvl, som bilbelfortolkerne prædiker, så lades alt håb ude. Endnu engang må vi konstatere, at sandheden bagvaskes af simple demagoger med hang til magten.

Og netop magten er jo, hvad AFK klamrer sig til. Klamrer sig ved hjælp af et parti med 23% folketingspolitikere med dom for racisme, 8% gammeltestamentlige præstepolitikere og helt igennem udansk opførsel. Det er tydeligt for enhver, at det ikke længere handler om Danmarks bedste, men om AFKs magtposition. Tarveligt, skammeligt og primitivt ud over alle grænser, at selv det rødlejesvendsinfiltrerede P1 ikke gider gentage det længere: At basere sin magt på at parti som DF er som at æde lort i kulissen for at tilkæmpe sig næste rolle i det næste afsnit af den komplet intetsigende føljeton.

Ole Opfinder og Rejsen til PENGELAND

Thursday, January 4th, 2007

Det går ufatteligt godt. Der er 100 mia i overskud, heraf 30% som ingen forudså ville komme i kassen, da julesalget startede og mens der var demonstrationer mod fyringer i børnehaverne. Det er ufatteligt, så godt det går. Det går ufatteligt godt.

Og investeringerne går godt. Der er penge til alle med ideer, der kan vækste. Ideer, der kan blive til værdi for Danmark og danskerne. Projekter med potentiale og fremtidige skaleringsmuligheder. For risikovillig og ansvarlig kapital er der masser af i Danmark. Venturekapitalister, kapitalfonde og offentlige væksthuse falder over hinanden og over forretningsenglene i kapløbet om at nå den bedste, entrepenante ide først.

Men det er et sølle kapløb. Kun id?©er, der er så lette at forstå, kan blive til noget. Skal der laves om på værdikæderne eller ridses i lakken på konkurrencesituationen, er der ingen penge. Ingen visioner. Ingenting.

Det bekræftes i dag af opfinderforeningen og et par opfindere, som finder situationen grotesk. Danske opfindere tager i stigende grad og næsten udlukkende til udlandet for at finde finansiering til projekter med nyhedsværdi. Projekter, der er tænkt stort. Projekter, der skaber værdi ud over det selvindlysende og udlukkende finansielle. Projekter med sjæl og hjerte.

Og ak. Som sædvanlig er debatindlæget fra den såkaldt borerlig-liberale regering, at der ikke er noget at komme efter. Helge Sander afviser kritikken og siger, at det ikke passer. Der må være noget galt med opfinderne, siden de skal til England efter PENGE. Eller deres projekter. Det kan ikke være investeringsmiljøerne i Danmark. En sædvanlig retort fra en regering, der er kørt aldeles i sænk på alle liberale kerneområder – personlig frihed og mere selvbestemmelse til borgerne. Vi har nu mere overvågning gennem terrorlovgivningen, mere centralisering gennem strukturreformen og mindre fri forskning gennem den nye universitetslov. Alt ensrettes og vi forventes alle at bukke, sige undskyld til Hr. Møller og de multinationale selskaber, mens de ikke betaler deres skat i Danmark.

Mens alt det står på stivner cementen i finmekanikken. KLOVNEN vågner fra sin julebrandert og skuer ud over det golde land. Landet uden perspektiv, men med friværdi og minder om ’92.

Gå ikke over sporet

Thursday, July 20th, 2006

DSB aflyser flere tog. For man havde ikke forventet, at så mange ville opsige deres stillinger, og statsbanerne kan ikke finde kvailficerede medarbejdere til erstatning for masseflugten.

GEJSTEN ved hvorfor. De kvalificerede medarbejdere sidder og nyder deres efterløn under parasollerne i eftermiddagsbrisen på golfbanen. Efterlønnerne, som de friskt kalder sig selv, men som vi andre ved er efterslæbet af 68-livsnydere, disse mono- og mytomane arbejdsforskrækkede neurotikere med hang til flasken, kan pressen meddele er på retur. Men det er en sørgerlig statistik, for det dækker kun over, at pensionsalderen sænkedes for føje år tilbage. Faktum er, at flere og flere danskere “foretrækker efterlønnen”, som det formuleres.

Foretrækker efterlønnen? I ånd med Dansk Folkepartis store ruhrg?§nger Søren Espersen, som vil checke alle, der flygter fra Libanon, for socialt bedrageri – “når vi alligevel har dem samlet på et sted” – bør vi checke hele banden af “efterlønnere” for arbejdsuduelighed. GEJSTEN er sikker på, at der er mange stillinger i servicefaget, der kan besættes af såkaldt nedslidte, selvvalgte efterlønnere.

Om ikke andet kan de slå græsset inden de kan være caddier for os, der holder hjulene i gang.

Hænderne over dynen

Tuesday, July 11th, 2006

En dameglad nordjysk caf?©ejer har skaffet sig hele den nypuritanske horde på nakken, fordi han giver rabat til kvindelige caf?©gæster, der viser patterne frem. Politi, folkevalgte og bevillingsmyndigheder diskuterer mulige sanktioner. For den slags kan vi da ikke have i vores lille land. Vi vil hverken se snavs, tale om snavs eller høre om snavs. Vi lader som om, der ikke er snavs. SNAVSEMAND bor i et andet land.

Som mullaherne i Dansk Folkeparti prædiker, skal der være orden i tingene. Selv Ekstra Bladet er blevet nypuritansk efter lukningen af internetstedet, der anmeldte glædespiger i provinsen. GEJSTEN siger: Byg et M?òRKELAND et sted på Djurs, eller på Bornholm, til den sølle mængde af bagstræv, der glider ind i vores kropsåbninger som lusen, der overlever mellem de nedbidte negle. Vi vil se bare bryster!

Satans venstreorienterede

Saturday, April 29th, 2006

Med jagttegn til at dræbe al vækst i samfundet kan vi takke fagbevægelsen for, at lønmodtagerne har ferie. Hvad skal vi dog med den slags i et velfærdssamfund, der kun kan vokse ved at belønne den ekstra indsats. Den ekstra indsats er ikke at sidde på stranden og SUPA – det er i omsætningens tegn, det sker. Nu sidder lønmodtagerne i fem, snart seks, uger om året og klør sig i numsen – ud over 800 ekstra helligdage og særlige fridage i kalenderåret. Hvordan skal Danmark kunne overleve de produktive asiater? Fagbevægelsens sejr er i sandhed ad helvede til.