GEJSTEN

Forsvarskomissionens rapport kom og gjorde ingen forskel. Der var ingen anbefalinger ud over, at vi skal have et forsvar. De mange år og de mange penge, der er gået i kommisionens arbejdsfrokoster og internater har udmøntet sig i ingen konkrete anbefalinger. Ikke et eneste stykke isenkram er på ønskelisten. Ingen fede våbensystemer, eller strategier udfolder sig fra den tværpolitiske gruppe af entusiaster. Ikke så meget som et debatoplæg om ammunitionstyper, ildkraft eller jægerfly er kommet ud af det længe ventede arbejde. Tværtimod står vi nu i en situation, hvor det igen er politikere, der på baggrund af golfrejser, sydlige studieture og nye badeværelser skal tage beslutning om milliard investeringer i rigets forsvar.  Det er kun at håbe, at vi med de nye jægerfly ikke igen for en po9litisk beslutning, der vælger det dyreste og dårligste alternativ som med vores helikoptere, der dårligt nok kan holde sig i luften. Sker det, så er det på tide at lave udlæg i både golfsæt og solferier blandt forligspartiernes livssnydere.

Da 68′erne havde afsluttet det store generationstyveri, så var det tid til fornægtelse. Fornægtelse af løfterne om en bedre morgendag. Nu smukt personificeret af Hendes Højrøvethed Ritt, der på trods af overvældende bevis for løfter om 5000 tusinde boliger til 5000 tusinde kroner på 5 år både i trykte og æterbårende medier, stædigt afviser at noget løfte er givet. Løgn og fornægtelse er come il faut i 68′ernes selvfede ledelsesstil. Et smuk skamstøtte at rejse efter års udplyndring af rigets mentale og økonomiske ressourcer.

Desværre er den politiske opposition i København præget af jagt på bestyrelsesben og frynsegoder, at ingen skal stille sig i vejen for H.H.R. Det kunne i sidste ende koste et eget stykke flæsk betalt af børnene efter 68′ernes fest.

For vores skatteminister, som mest af alt ligner et gammelklogt børnehavebarn, er dagen i dag en stor dag. Det er en dag, hvor ministeren har handlet. Hidtil har han, som en af de tilsyneladende spidser i det drømmehold, Anders Fogh har nedsat, ikke kunnet gøre meget – for som skatteminister har skattestoppet gjort ham handlingslammet. Cementen i finmekanikken har gjort hans daglige embede til en kedsommelig snak om muligheder, der som den fyrede sælger med tre måneders næppe bliver realiseret. Og tankerne går jo også tilbage til Fogh, der som skatteminister var nødt til at træde tilbage på grund af kreativ bogføring og vildledning af Folketinget – måske er han blevet bekymret for en gentagelse.

Men dagen i dag er stor for ministeren. For han har kunnet handle. I dag lyder startskuddet til en kampagne mod de sorte. Dem, der arbejder uden at betale skat og uden at bidrage til fællesskabet. Samfundsnasserne, som tror, de kan oppebære et større personligt forbrug ved asocialt at svindle medborgerne.

Sortarbejderne skal standses. GEJSTEN kræver højere straffe til misæderne og store dusører til anmelderne. Lad os overvåge hele banden. 25 milliarder kroner fosser hvert år ud af hænderne på det hårdtarbejdende efterslæb af en generation, som forlængst har meldt sig ud.
Måske kan Lene Espersen organisere noget overvågning og noget med mere politi. Hvis hun da ikke har for travlt. GEJSTEN vil i hvert fald råde hende til at se sig bedre for næste gang hun vælger endnu et swung mod højre.

Med de seneste dages tumult om de formodede Vollsmose Terrorister, så er de radikale kommet ud af busken. Nu skal der handling til! Vi skal undersøge problemet nærmere. Straks skal vi afsætte millioner til et Islamistisk Forskningsprogram, så det kan klarlægges hvad disse kære mennesker vil i og med Danmark.

Det slår mig med en fuldvoksen spade lige i panden, at de Latte-drikkende radikale har brugt alt for megen tid på caf?© og i ‚Äùlækre‚Äù specialforretninger på Nørrebro. Og nu bliver de bange. Nervøse for, at netop de sidder der hvor bomben sprænger, når den sprænger. For en ting er sikkert, springe det vil den, ligegyldigt hvor meget etnisk feta og basilikum der skylles ned med Latte i fremtiden.

I stedet for at lukke øjnene, ville en rettidig indsats både praktisk og teoretisk sikre en bedre forståelse og analyse af netop de udfordringer det danske samfund står overfor netop nu.

Et simpelt betingent opslag på nettet med ordene (+research +islamic +studies) retunerer over 8,3 mill. hits. Altså en god indikation af, at der allerede nu i lande der omgiver os er et levende forskningsmiljø. Naturligt ville det jo være, at trække på den erfaring som Spanien, England og Tyskland har på området, for derigennem at springe til mere konklussiv politik på området. Fremfor at lægge det hele i den vanlige syltekrukke: ‚ÄùVi nedsætter et udvalg‚Äù eller nu med Radikal bitter smag: ‚ÄùVi opretter et forskningsområde.!‚Äù som kun er en udløber af interne Radikale argurketids frustrationer, hvor det eneste opløftende har været Håndtaskens og Karatedrengens skænderi om retten til den næste ministerpension.