Vor eneste trøst er et Åbent: Alt er forbi
Om nøgne Stammer den stigende Storm, over
Slasket den fygende Slud:
Vi er plyndrede nu, vi er fri!
								
				
					
						This entry was posted
												on Sunday, November 15th, 2009 at 9:09 am						and is filed under Forfatterfald.
						You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
													You can leave a response, or trackback from your own site.