GEJSTEN

I lighedens ånd foreslår GEJSTEN oprettelse af et Hetero-OL, hvor man ikke må være med, hvis man ikke er heteroseksuel. For vi skal jo fejre, at vi er forskellige.

Som sagerne om den borgerligt-liberale fløjs uhæmmede brug af statteborgernes penge til vennegaver og smørelse udi karrierens fortsættelse efter tabt taburet kommer for dagen, øjner GEJSTEN en forretningsmulighed. For nu er der flertal for, at der skal være åbenhed om gaverne – ministre og lokalpolitikere skal offentliggøre, hvor mange golf-ferier og jagter, de har modtaget fra erhvervslivet – så har pressen måske lettere ved at finde ud af hvorfor. Men nu, hvor landets største kreative bogfører er på vej til en ny, international toppost, som han aldrig har været kandidat til, så er der en manko. Så vi tilbyder os til at finde nye veje, så de mange firmabetalte smørelser kan bogføres på konti, som offentligheden ikke kan gennemskue. Bendtsen var jo inde på, at man må tænke i personaer – privatmandenen Bendt og vicestatsminister Bendt – og det med persongallerier falder naturligt her, så vi kan indtroducere både KLOVNEN, EBOLAMAND og SUPAMAND. De har alle gyldige forklaringer på tvivlsomme bilag og ydelser, der kan bruges i enhver situation.

Vi siger til lykke til Den Talende Kavalergang og stramtanten. Det fælles projekt Luk Pusher Street har nu vist sin effekt som resten af byen har overtaget funktionen med bandeoptøjer og mord på tilfældige mennesker stiger. Nu skal de bare lære af Den Store Rorgænger, der ikke er kandidat til noget som helst, at der ikke er noget at komme efter. Så kan vi sejle videre i uvidenhed og klimafornægtelse og afsky for eksperter og smagsdommere. Et land befolket af smålighed og styret af vilkårlighed. Men GEJS TEN siger: Der er altid et lyspunkt. I denne sammenhæng er det underholdningsværdien.

Og så blev Ole Hyltoft næstformand i DRs bestyrelse. En fremtid med gamle sømandsviser og klistrede historier om invandringens svøbe. Det sjove skal væk, og vi skal have Før Søndagen på alle kanaler til alle tidspunkter. Det er dejligt med flere gammelgrundtvigianske kryptopastorer i vores nationalradiofoni. Så kan vi trække forhuden tilbage og tænke på De Røde Heste, mens resten af verden går mod fremskridt, oplysning og profit.

Mens arbejdsløsheden stiger og ingen forstår, hvorfor en finanskrise udløst af en risikococktail af grådighed og deregulering nu er blevet til en økonomisk krise, er det betimeligt at huske gode, gamle Poul Nyrups bog om kapitalfonde og komplekse finansielle instrumenter fra 2007. Deri finder vi en ansvarlig politikers samfundsøkonomiske analyse, som er af en anden, konstruktiv karakter end fx pressionsgruppen CEPOS, som efter fem år med et messende mantra om, at markedet klarer alt, nu står rådvilde tilbage.

Her på den yderste revle ser jeg ind mod land. Ind over tidligere smult vande, som nu er i oprør og kræver sine ofre. Og jeg ser ledelse, der krampagtigt holder fast i får-og-bukke-logik, enten-eller-logik og skiftes til at ytre selvindlysetheder og synspunkter – men som aldrig stiller spørgsmål. Ledelse i Danmark. Ledelse i danske, hæderkronede institutioner og virksomheder. Ledelse, der af frygt for at få modspil taler med selvsikkerhedens misforståede røst. Med orange rådgivere, spindoktorer på statens regning og tvivlsomme ægtefæller ved deres side. Men virkeligheden er nu en anden. Bukserne er for længst trukket af. Masseødelæggelsesvåbnene er kommet ud fra under det gulvtæppe, hvorunder de var fejet. De sidste rester af et Danmark, som ved skiftet til blokpolitik overgik til et elitært, vi-alene-vide-samfund er nu ved at konsolidere kræfterne. Kræfter, der tænker på langsigtet vækst og kreativt potentiale.

På trods af, at der intet videnskabeligt belæg er for syndromet, vokser medlemstallet i foreningen af hypersensisive danskere. Ingen ved, hvad det handler om, for der kan lige så godt være tale om alt andet end overfølsomhed over for lys, lyd, snak, edb-maskiner, sure chefer, trafik og pædagoger. For eksempel kan det alene dreje sig om måden disse mennesker vælger at tale om deres oplevelser på. Det tror GEJSTEN er mere sandsynligt. Men i samme åndedrag inviterer vi til en ny sammenslutning af ufølsomme danskere. Danskere, der dagligt lever med LORT, der kommer ind i alle kropsåbninger fra alle sider uden af den grund at pive og klynke. Det må være slut med at stræbe efter et land af ofre, der sidder ensomme i deres små rygebure og siger “mi-mi-mi”, mens væksten standser og alle fraskriver sig ansvaret. Den nye begyndelse må være dér, hvor svaghed er smerte, der forlader kroppen og styrken måles i den mængde lys, lyd, snak, ufølsomme chefer, trafik og pædagoger, man er aldeles og komplet ligeglad med.

Hvis folk er sure, er det de andres skyld. For der er nok at være glad for.

Det meddeles i dag at tidligere Disney chef Tony Scott tiltræder som Chief Information Officer hos Microsoft. Hermed sluttes cirklen på en smuk og ubarmhjertig måde. Hvad der skulle være grundpillen i fremtidens vækst og innovation er nu reduceret til en syg krydsning mellem Bambi og Alladin.

Det regionale Danmark har jo altid vendt den wrede kind mod det urbane ditto. Rindalismen var et kunststykke i had til byboerne med de fine manerer. Horderne af landsbytosser, der med deres billige ejendomme i det smukke landskab tordner mod de større byer, som betaler.

Mig-mentaliteten og kræve-ind-samfundet lever i bedste velgående. Men som GEJSTEN altid har ment, er det absolut et fint karaktertræk S?Ö L?ÜNGE de stjålne penge bliver brugt til noget smagfuldt.

Og her kommer tvivlen. Større grupper af landbrugsungdommer bruger de urbane skattekroner på tvivlsom strip, fadølsfester og dildoparties, traktortræk og andet knep. Det kunne mest af alt minde om en rustur for akademikere, men med den forskel, at akademikerne selv betaler for deres ludere og stoffer. Skal man underslæbe, skal det gøres ordentligt – med stil. Der har jyderne meget at lære.

De kan måske se på vores statsminister. Han er ekspert i den fine kunst at vildlede folketinget og folket.