Archive for the ‘Udfald’ Category

Danmark til Eideren

Sunday, May 31st, 2009

Messerschmitt ønsker grænserne tilbage. Men er det 1964-grænserne? Nu har han chancen. Endelig et valgprogram, der vil få vælgerne til at forstå, hvad EU-debat også kan være. En lille territorialkonflikt med tyskerne er hvad vi har brug for. Vorwärz!

Om at komme ud af kælderen

Monday, January 14th, 2008

Her i den dybe ro, hvor sjælen lytter efter SUPA, bor uanede ressourcer. Gennem tider har det været kendt, at tættere på moder jord skaber balance. Kælderen har altid været stedet hvor guldet er gemt. Hvor plottet sløres og afsløres. Hvor de sidste bene hvile for både sommertøj og køkkenelektronik.  Den sande kreativitets muldjord.

Snart tager Gejsten på en rejse ud af kælderen. En rejse der bringer nyt håb for fremtiden. Rejsen påbegyndes snart og både Mr Finsbury samt trofaste 103 vil være at finde blandt vinkende gæster.   Glæd jer alle til den spændende reportage.

Landmandsliv og demagogi

Thursday, August 16th, 2007

Det regionale Danmark har jo altid vendt den wrede kind mod det urbane ditto. Rindalismen var et kunststykke i had til byboerne med de fine manerer. Horderne af landsbytosser, der med deres billige ejendomme i det smukke landskab tordner mod de større byer, som betaler.

Mig-mentaliteten og kræve-ind-samfundet lever i bedste velgående. Men som GEJSTEN altid har ment, er det absolut et fint karaktertræk S?Ö L?ÜNGE de stjålne penge bliver brugt til noget smagfuldt.

Og her kommer tvivlen. Større grupper af landbrugsungdommer bruger de urbane skattekroner på tvivlsom strip, fadølsfester og dildoparties, traktortræk og andet knep. Det kunne mest af alt minde om en rustur for akademikere, men med den forskel, at akademikerne selv betaler for deres ludere og stoffer. Skal man underslæbe, skal det gøres ordentligt – med stil. Der har jyderne meget at lære.

De kan måske se på vores statsminister. Han er ekspert i den fine kunst at vildlede folketinget og folket.

LORTEfokus

Tuesday, May 22nd, 2007

Morten Messerschmitt har indgået forlig med gratisavisen BT. Nu ved vi så noget om, at MM ikke sagde “HEIL” men rejste armen og forresten ikke var klar over, at “Deutschland Uber Alles” havde noget at gøre med Nazismen. Således mister DF sikkert halvdelen af sit vælgegrundlag. Og andetsteds kan man læse om Nasers problemer med at forklare, om han læste om Tørklædesagen i den ene eller anden avis. Og Samuelsen forklarer sin fraværsprocent – som om det er det, han bliver betalt for. Pia vil have totalforbud mod tørklæder – hvad siger nyfeministerne, som gerne vil reintrocuere den lilla ble, til det? Eller lærerne ovre på Skt Joseph?

Imens stiger Danmarks formue. ?Ör efter år bliver Thor Pedersen overrasket over 50 mia ekstra på kistebunden. Borgerlige tænketanke forklarer, hvordan enhver skattelettet krone i toppen kommer halvanden gang igen. Men intet sker. I stattestoppets stivnede cement findes Anders Fogh, som stadig tænker på masseødelæggelsesvåbnene og eftermælet og lader pengene blive i det offentliges kasser.

GEJSTEN spørger: Hvor er de libarale henne? På lokum? Fokus er i hvert fald noget snævert.

Gerontokratiet vs. den bitre klovn

Saturday, September 30th, 2006

I disse år betaler Danmark af på 70′ernes rentefradragsfest med kolossale afdrag, så nettogælden til udlandet næste år er væk. På det tidspunkt har vi, der har betalt for 68-generationens tyveri, i gennemsnit betalt 50,000 kroner for meget i skat hvert år. Men hvad så nu, vil vores ældre uden pensionsopsparing men med store forventninger til fortsat velfærd sikret af enkeltsagspolitikere i mullah-partiet DF spørge – hvad nu? Hvis “de unge” har haft kræfter hidtil, kan de vel også sagtens fortsætte. Så nu skal vi vel sende pengene til Costa del Sol og Bodrum, hvor amatørgolf og okseblod går op i en højere enhed med hængepatter og en fims af sololie.

KLOVNEN er ved at vågne.

Matriarkatet kommer nedefra

Sunday, March 12th, 2006

Karen Thisted, en kvindesagsforkæmper med stort T, har netop fortolket ugens begivenheder for danskerne beboende omkring Hovedstaden i TV2 Lorry og givet sit besyv med i en syvdagesperiode, der har indeholdt Kvindernes Kampdag.

Den mandlige studievært var fremme i skoene. Hvor er det, den trykker? Hvad er det, der mangler? Har kvindesagen sejret, eller er der mere at komme efter. Emner som FM100′s studievært, som vil have arbejdsgiveren til at betale for sine egne private valg kan vel næppe siges at være kønsbunde, men dem fik Thisted til at stå i front for hvad de unge skal lære noget af. Og alle de råd og nævn, som har et undertal af kvinder, de fik på hattepulden af Thisted, der dårligt kan tale dansk.

Sandheden er en anden. Sandeheden er, at kvinderne har samme status som udviklingslandene, hvor alle ved, at bistand giver 2% af hvad gode investeringer gør. Og her nytter det ikke, at man sætter kvoter og sære positive særbehandlinger op. Kvinderne svøber i luksus og har fået alle muligheder for at kæmpe i livet på lige fod med mændene – men kampiveren mangler blandt 68-gernerationen, som stadig tror, der skal gøres forskel. Samtidig sidder KLOVNEN tilbage og er bange for, at vi nu skal have et Kvinde-OL på samme måde, som vi har et Homo-OL – fordi det er vigtigt at vise verden, at kvinder også kan dyrke sport!

1000-årsriget

Wednesday, December 28th, 2005

Fenrisulven.jpg

Dele af den muslimske verden bliver ved med at overraske. Netop som den gode dialog og de velmente fagter for at få gennemført den evige fred, så er den gal igen. Nu har den Iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad bedt om at få relokeret Israel til Alaska. Tanken er meget spændende, men endnu ikke fuldt gennemtænkt. Denne type eksperimenter er ikke af det onde. Tværtimod bør netop dialog om det umiddelbart umulige bydes velkommen. I det umuliges krydsfelt findes løsninger, der ofte kan overraske og bringe nyt lys over fastlåste situationer. At tænke Stort er en sjældenhed, og kredit for det mod skal Mahmoud Ahmadinejad have.

Samtidigt trues vi med bål og brand fra netop selvsamme Mahmoud Ahmadinejad. Angiveligt er præsidenten tilhænger af Den 12. imans skole, der prædiker en snarlig dommedag efterfulgt af det Islamiske 1000 års rige, hvor alle skal af med hovedet, med mindre vi bekender den rette tro Islam. Senest til sidste FN samling, blev Mahmoud Ahmadinejad fra talerstolen set omgivet af et mystisk lys. En aura der hentyder til, at samme Mahmoud Ahmadinejad er den genkomne messias, der varsler begyndelsen på enden.
Frygt ikke! Vores løsning er gemt i mytologien, Vores egen Nordiske mytologi. De kan true med Iman’er og 200.000 jomfruer der venter. Jeg siger.. Giv dem verdenens endeligt på godt gammelt dansk. Vi lægger ud med Fimbul vinteren med sine 3 lange, mørke kolde år uden sommer. Der efter slipper vi Fenrisulven løs, der æder alt på sin vej. Og så til sidst så en god slåskamp med Jætterne, hvor alt drukner i blod. Så kan vi se hvor mange falafler der kan sælges under de omstændigheder

Diesel, bræk og død

Tuesday, November 29th, 2005

tailgate.JPG

Det må være noget med kropslugt og attitude, der med manglende sex som katalysator, skaber disse blegfede kørefæ, der tøffer rundt i trafikken og især om morgenen gør personskade til en dyd mens de transcenderer deres indebrændthed til medborgerne, de ordentlige af slagsen.

Horder af småtbegavede minivan-chauffører kører det indre København tyndt, i de lange bilkøer sidder de frustrerede og mobiltelefontalende mens vi cyklister frejdigt, økologisk og morgenfriske suser forbi bjergene af os og død. I magtesløshed påkøres den ene svage trafikant efter den anden af disse håndværkertosser, som i alvor mener, at vejen tilhører dem, og at cykelstien er til for at de kan åbne deres bildør. Med centimetertykke briller og skummende mundvige sidder de deroppe, mens flommen fra det hvide brød og de mange kilo penicilinsvin med det gula kiler sig ind mellem de svage ben og det store rat. Mindreværdskomplekserne udleves i form af dyt, båt og påkørsler i en by, der hverken kan rumme flere biler eller flere fæhoveder.

Der går ikke længe, før vi må genrejse voldene. En rejsning, der får betydning for miljøkampen og for det endelige opgør mellem vestegn og latte. En vold, der vil symbolisere grænsen mellem uendelig dumhed og ophøjet kulturklasse. En manifestation, der er langt vigtigere end de hypotetiske problemer, der for tiden blæses op af såkaldte midterpartier i vores gamle land. Et land, der nu for alvor trækkes ned i det bundløse dynd af sortarbejdere, lummer småfasisme og kopivarer.

Danmark, din korte chance er ved at løbe ud. Påkørslen er nært forestående.

Ulighed, blandingsmisbrug og død

Thursday, September 29th, 2005
warning.gif

I disse tider, hvor vi ikke ved om dynamik og velstand skaber ulighed og social skævhed, eller om det forholder sig omvendt, at ulighed skaber vækst, oplever hovedstaden en markant stigning i antallet af indbrud i private hjem. I går gik det ud over en af GEJSTENs lovlydige skribenter.

Indbrudstyven blev overrasket og løb sin vej – hvor sølle at stikke halen mellem benene efter at have været en stor kanon og sparke en dørkarm i stumper og stykker – og den forurettede står tilbage med reparationer for mange tusinde kroner. Staklen blev vel lige så forskrækket som offeret og ville, om han blev fanget og dømt for forbrydelsen, få samfundets overflødighedshorn af terapeutiske, psykologiske og rehabiliterende tilbud i hænderne. Frit valg på alle hylder.

Men desværre bliver han hverken fanget eller dømt, for kriminalpolitiet i København har langt vigtigere ting at tage sig til end at køre ud til bestjålne borgere, der har været udsat for et brutalt indbrud og endda kan give et godt signalement af misæderne. De kommer ikke forskræmte mennesker til hjælp og er på ingen måde interesserede i at efterforske en af den slags forbrydelser, hvis mønster er bedst kendt og hvis konsekvenser er størst for de udsatte.

Næh, politiet har travlt i Danmark. Travlt med at slukke joints på Christiania. Denne tilsyneladende vigtige opgave for samfundet – at sørge for, at ingen kan købe en klump hash i den pestbefængte fristad (så hellere jage markedet ud blandt de for alvor dubiøse elementer på Nørrebro) – tapper nu politiet for ressourcer til den kriminalitet, de i bund og grund er sat i verden for at løse: Indbrud, røverier og vold. I stedet må vi ty til bedre og stærkere sikring og formentlig have lidt bedre “redskaber” i hånd, næste gang en ubuden gæst banker på døren.

For den næste, der rør min dør, dør!

Hans?? wo bist du?

Friday, July 29th, 2005

Canada hvorfra intet godt er udsprunget, et folk af isbjørne og transvestitter. De har for mange hatte og for megen pulversne. Hvilket folk er latterligst i verden? Franskmænd! Nej… Canadiske franskmænd!

Disse mennesker, som med sørgerlige huer og gennemsnitlige intelligenskvotienter lader hånt om verdenssamfundets selvforståelse ved at deprivere den tredje verden for sygeplejersker, har nu kræket Danmarks suverænitet. En suverænitet, som går gennem generationer af innuitter og fordrukne bollevenner i bygderne op over fjordene og gennem indlandsisen, som ruller i det danske blod.

Vi danskere identificerer os gennem den grønsandske indlandsis. Vi er kolde som isen og varme som den kapital, som olien under isen lover os.

Gejsten siger: Lad det komme an på en prøve. En prøve mellem BS og de canadiske rangere, som har kvindetøj under de sørgelige dragter og kun drikker 12% alkohol. Gejsten siger F?òJ. Prøven går ud på at udtale HANS ?Ü på den rigtige måde. En konkurrence, som Per Stig og Shannon O’Doherty snildt vil kunne udspille i de lyse nætter på en sten i det arkitske hav, men vi andre betaler marginalskatter, der får vores EU-medborgere til at flygte i rædsel mens vores cafe latte bliver kold.

Uden frygt, ladhed og dårlige drømme bliver livet helt let at leve.

En lethed der med ærefrygt vil detronisere en hver canadisk opkomlings krav på det danske urfjeld, der dybt begravet i vores hjerter giver sig til udtryk i Hans ?Ö.

Kram den næste grøndlanske dranker du falder over på vejen hjem til din trygge forstad. ?ònsk ham tillykke med sejren, der skal sikre evigt liv nær Netto’s flaske automat!

Gejsten siger: Nudasitset og godaften.