I 2008 har De forenede Stater valgt en ikke-hvid præsident. Måske i 2016 ser vi en kvinde på posten. Og engang i 2032 kan det ske, at en homoseksuel beklæder posten… og langt, langt ude i fremtiden lyser det spinkle håb for at en ateist kan blive præsident. For i Guds eget land rangerer ikke at tro på Ordet i Bogen og Ånden i Luften under alt andet. Deri ligger fortabelsen for det stolte land.
The idea that Bill Gates has appeared like a knight in shining armour to lead all customers out of a mire of technological chaos neatly ignores the fact that it was he who, by peddling second-rate technology, led them into it in the first place.
Douglas Adams
Nu nærmer sig lysfesten, de store monoteistiske religioners omdrejningspunkt. Frelserens komme. En chance for at komme nærmere Skaberen og blive renset. En chance for at få overleveret noget af den moral, vi som mennesker ikke besidder. En mulighed for at få et øjebliks fred. I denne ånd bringer GEJSTEN et citat fra en nu himlet videnskabsmand, den store Bertrand Russell, som i 50‚Ä?erne sagde:
“If I were to suggest that between the Earth and Mars there is a china teapot revolving about the sun in an elliptical orbit, nobody would be able to disprove my assertion provided I were careful to add that the teapot is too small to be revealed even by our most powerful telescopes. But if I were to go on to say that, since my assertion cannot be disproved, it is intolerable presumption on the part of human reason to doubt it, I should rightly be thought to be talking nonsense. If, however, the existence of such a teapot were affirmed in ancient books, taught as the sacred truth every Sunday, and instilled into the minds of children at school, hesitation to believe in its existence would become a mark of eccentricity and entitle the doubter to the attentions of the psychiatrist in an enlightened age or of the Inquisitor in an earlier time.”
Grunden til, at organiseret religion legitimerer direkte fjendtlighed er, i modsætning til at tro på Rusells tekande, at religion har magt, har indflydelse, kan trækkes fra i skat, og bliver systematisk overleveret til forsvarsløse børn. Børn bliver ikke tvunget til at lære vers om tekander i kredsløb udenad i deres formative år. Det ville være en oplagt sag for de sociale myndigheder. Folkeskolen giver ikke tekande-troende fri på deres hellige mærkedage (godt nok har vi Store Bededag, men alligevel). Dem, der tror på tekanden stener ikke dem, der vælger anderledes eller gør dem til grin i tegneserier. Mødrene advarer ikke deres døtre om at blive kærester med sønner af fraktioner, der tror på tre tekander i stedet for ?©n.
GEJSTENs julehilsen er derfor en hilsen til alle dem, der ser religion som en virus, der inficerer det menneskelige sind. En virus, der giver os skyklapper på. En virus, der misbruger børn. En virus, der fornægter sandheden og skaber splid og vold mellem mennesker. Og til de andre: Husk på lignelsen om tekanden, når i står der i kirken og lytter til Guds Ord juleaftensdag. Husk på, at I selv har magten til at skabe det moralkodeks, I vil leve efter, i stedet for at lade jer det diktere – endda på række, som i Nordkorea. Husk på det, når i hører på Systemet Krarup & Langballe, der vil lave godt om til ondt og ret om til wrang. Glædelig Lysfest.
Julen er en dejlig lang undskyldning. Undskyld for svigtet i året, der gik. Undskyld for planerne, der ikke lykkedes. Undskyld for den dalende virilitet, for hestebranderterne, for vanrøgten og for alt, alt for meget alkohol. Undskyld for det med svigermor og veninderne. Det var også en slem forskrækkelse, men jeg vidste jo ikke, de blev så sent.
Kønskampen er udtalt i Julen. Georg er her reduceret til et skaffedyr af bibelske dimensioner. Slæbende på juletræer og -branderter ved mønstring af det allersidste overskud ungår han at ALLE dør i Magasin lørdag eftermiddag. Og det bliver værre og værre – 14 dage til julebal i spasserland giver sære tømmermænd, som skal plejes.
Hun siger, hun forstår. Vi laver nye forsæt. Men mærker mor efter, om pungen er tung? For det er den!
Det er fuldbragt. Nu er det påviseligt – af kvindelige psykologer, forstås – at stress er at sidestille med trusler på livet. Det kan man nok forstå, når man ser en bjørn i Zoo på otte kvadratmeter, men her taler vi om vores ganske almindelige hverdag. Folk der har flere opgaver at løse, end de kan nå på en dag. Fortæl mig, hvornår det er blevet så svært for folk at prioritere deres hverdagsopgaver uden af få stress. Livstruende stress, der fordrer ugers og måneders orlov. Der er ingen, der har taget skade af at sortere lidt i to-do-listen. Er vi omgivet af tøsedrenge? Det giver RYGRAD at sige FRA.
Vi ender alle som små terapeuter, der læser i kaffegrums for hinanden. DET stresser til gengæld mig.