Luderen chokerer og skaber dynamik i et samfund hvor ludere ikke kan andet end at sælge deres gamle, brugte udbrændte krop. Men det er alt de har. De må over barrieren, træne kroppen, barbere fissen med et ekstra skarpt barberblad. Være skarpere, mere agressive, venlige på samme tid. Udfordringen er at komme ud på den anden side. Stærkere og kun lidt småforslået kigger hun ud gennem uklar gummi.
Seneste nyt fra den røde front er, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at skattetlettelser afhjælper den økonomiske krise. Det vil sige, at vi hellere må undlade at handle, da konsekvenserne ikke er kendt. Netop den passive reaktionære holdning, der så længe har været de rødes skudsmål mod magthavernes udøvede politik, står nu for fald. Angste for alternativet, der kan bringe vækst og velstand tilbage, står grædekonerne på det yderste venstre og hyler. Ære være de der handler som entepanuerer i kampen for at genrejse velfærdssamfundet.
Vi skal leve af innovation! Her i grænselandet hvor det nye bor, skal fremtiden sikres. Bevæbnet med en god idé, gå på mod og en masse forarbejde drog KLOVNEN til et “Pre Springboard” arrangement på sydsjælland. Pre Springboard skal være arnestedet for innovation. Her skal den “vilde” idé testes i et miljø af kreative krafter, der har erfaring fra det innovation. Alt sammen financieret af staten (inklusive let forplejning). Bedre forudsætninger kan dårligt tænkes.
Hurtigt erfarer KLOVNEN, hvordan spillet er tilrettelagt. En indstuderet rutine, der sikrer de statsfinansierede innovationsbedømmere PENGE i lommen for nul-bidrag. Smukt indleder Seed Capital’s pensionsmodne repræsentant med at formulere sin læresætning: ” Jeg læser aldrig forretningsplaner, de giver ingen mening i min vurdering af projekter!”. Deja vu – samme pensionsmodne herre har skiftet PENGEtank. 5 år tidligere mødte KLOVNEN selvsamme inkompetence med andet projekt men selvsamme læresætning. En hurtigt efterfølgende søgning viser også, at samme bedømmers største succes er at være en del af 68′ernes vilde friværdi ridt. Flankeret af en udtjent lektor fra IT-Højskolen. Skuffet ovet aldrig selv at have bidraget, over “nutidens unge”, der ikke vil de klassiske disipliner og sikkert også over, at måtte spise små blå piller for at få det eneste bevis på tilhørsformål til den mandelige køn i spil.
Med disse to fyrtårne som tilskuere, flankeret af repræsentanter fra diverse kvasi-offentlige hjælpefunktioner, opførte KLOVNEN sin Dødedans. Vel vidende at eneste beløning på de 2 timers koegraferede fallit var en sandwich.
Med varme hilsner fra Haslev kysser KLOVNEN nu definitivt offentlig finansieret innovation farvel. Sjældent er så mange gode intentioner gået tabt i sørgelig inkompetance, selvberigelse og hovmod.
Det meddeles i dag at tidligere Disney chef Tony Scott tiltræder som Chief Information Officer hos Microsoft. Hermed sluttes cirklen på en smuk og ubarmhjertig måde. Hvad der skulle være grundpillen i fremtidens vækst og innovation er nu reduceret til en syg krydsning mellem Bambi og Alladin.
Så oprandt dagen. Hvor der ikke er flere viceministerpensioner at opnå. Ikke flere ben at gnave. Ikke flere pengekasser at lænse i de rigtige meningers navn. Vores alvidende skolelærer er sparket ud. Den 2. vej, hvor der kun var plads til det selvfede er nu slut. Ikke mere offentlig asfalt at køre på. Farvel Marianne!
P.S. Mon ikke der venter en krukke guld og et æresmedlemskab af partiet ved døren ud! Tomhændet har du jo aldrig været god til at være.
Den snævre selvbeskyttende kulturelite der har regeret i Gøngemosen i mange år, vil nu have folkehøring om DR. De mener ikke at folket er tjent med at deres DR er under politisk kontrol. Dette håb om folkelig opbakning er en ny vinkel. Tidligere har DR i sin opdragende funktion frabedt sig folkets mening. Folket ved ikke hvad der er godt! Endsige hvad der er nødvendigt.
Gejsten siger: Giv DR en folkehøring. Så vil de sande at Anna Phil i Matador er folkets vilje. Sendt i endeløse båndloop vil også sikre en klækkelig besparelse overalt. Alle er glade, Plummse smirgrer folket og KLOVNEN klapper!
Så er agurketiden over os. Tidligt men smukt ser vi allerede de første non informative tomgangshistorier spire frem. Asmaa Abdol-Hamid vil så gerne i Folketinget med sin turban på. Først forsøgte hun med Socialdemokraterne på Fyn. Der tydeligt husker det rungende NEJ de gav hende endnu. Og nu skal hun med Enhedslistens fælles hånd, erstatte Pernille RT som sexgudinde på borgen. Enhedslisten, der i den andledning ikke ser noget problem i Asmaa akutte hukommelsestab, da det jo er svært at huske, hvad man lavede for 3 år siden – som det forlyder fra Listens ordfører i slige sager.
Som vi var nogle der mistænkte, da sagen om de forfalskede trafikprognoser for ?òresundsbroen rullede, så har Ikaj Kast nu endelig bekendt sit galoperende storhedsvanvid. I dagens udgave af Politiken går at læse:
‘I kan rende mig’
¬ªFolketinget har aldrig oplyst mig om, at jeg skal betale skat. Så I kan rende mig et vist sted. Det var mig, der byggede Storebæltsbroen, og det var mig, der byggede ?òresundsbroen. Så manglede det da bare, at jeg får fri transport, når jeg er på Christiansborg til møde¬´, siger tidligere trafikminister Kaj Ikast til Nyhedsavisen.
“Tju Hej” siger Gejsten og spejder med vedmod efter æresstøtten for de tusinder af arbejdere, der sled for at realisere Ikaj Kast’s drøm om landfasthed med Skåne.
Så fik de unge sparket. Hvad skal man også med unge? Vi skal jo have en normaliseret kultur uden for mange dikkedarer. Alle må lære, at en “modkultur” ikke giver mening i et samfund, hvor der ikke er noget at komme efter.
Men vi må vælge nu. Vælge, hvordan lærestregen fra Ungdomshuset giver os styrke til at rense samfundet endnu mere. GEJSTEN foreslår derfor Næste Stop Parken! Ved i udgangspunktet at lægge billet ind på den gamle idrætspark må vi på baggrund af sportsspassernes opførsel i byen hver gang, der spilles forbold, bede om øjeblikkelig nedrivning. Vi skal danse på Don ?òs byggetomt mens vi skriger ud over det gamle land, at alle må samles om at fjerne de sidste rester af diversitet og individualislme.
GEJSTEN har altid haft et værdifællesskab med den fascistiske flodhest. Ikke på grund af holdningerne, for dem har vi sgu allesammen, men på grund af formen. Form er altid sat over funktion på GEJSTEN, og Dolphs form kan vi alle lære noget af. Nu er flodhesten død, gjort tavs af den selvsamme mand, der skabte ham. Endnu et angreb på ytringsfriheden med en bagstræberisk begrundelse, at kende sin besøgelsestid.
Dolph kendte ikke sin besøgelsestid. Netop derfor var han vigtig. Til genglæd kendte han heller ikke sin besørgelsestid.