Bæ
Saturday, March 28th, 2009Det nye koncept i TV er opkast. 4000 deltagere kæmper om seernes gunst. Hvem kan kaste op bedst, mest, hurtigst… og i grupper, med politikere og forfattere indblandet. Den Store Spy Aften. Vi bliver rige.
Det nye koncept i TV er opkast. 4000 deltagere kæmper om seernes gunst. Hvem kan kaste op bedst, mest, hurtigst… og i grupper, med politikere og forfattere indblandet. Den Store Spy Aften. Vi bliver rige.
Tak for lån… http://xkcd.com/
Nu er der igen rod i Pianisternes pressestrategi. Det viser sig nemlig at det folk skulle tro var adressen til deres hjemmeside, nemlig http://www.df.dk¬†i virkeligheden fører til Landsforeningen for Danske Folkedansere. Man kan vel sige at der er tale om to foreninger der viser positive og negative sider af samme kulturelle udgangspunkt.
OVerraskelsen er ikke så stor for Gejsten som for resten af landet, vi ved nemlig at man blot skal lede efter Pia Kjærsgaard på MySpace for at finde den mest officielle side…
Presset
Mod muren
Savner 103
Ikke mere
Flasken er tom
Kassen er tom
Hovedet er tomt
Må afsted…
Danmarks daginstitutioner drives af kvinder. Vi er alle opvokset med denne virkelighed, der har gjort de fleste af os til stumme skaffedyr uden egen vilje. Og nu er billedet ved at fuldbyrdes. Mindreårige drenge ansættes nu i rollen som “juniorpædagoger” så de største af institutionernes drengebørn kan holdes væk fra de kvindelige pædagoger, når de skal “tumles”. Og 12-årige juniorpædagoger mistænkes vel næppe for pædofili?
Endnu et marchskridt mod den endelige ydmygelse af mandekønnet – næste skridt bliver vel at blive hakket og proppet op i røven på sig selv.
En tur gennem Strøget fredag morgen afdækker tydeligt den stigende obese-epidemi i vores gamle, stolte land. Horder af sølle kulhydratvrag krabber sig ned ad den ærværdige gågade, det tomme blik vidnende om den evige tanke om det næste måltid.
Alle er uenige om årsagen. Ernæringsrådet vender og drejer kostpyramiden, så den står på ny spids hver andet år. Myriader af genfødte alternativbehandlere fremkommer med diætstrategier indeholdende alt fra røvlæsning til badning i tungt vand. Selv Tor Nørretranders er selvudråbt til ekspert på human ernæring og har ganske forusigeligt taget parti for urmennesket.
Men sandheden er en anden. Hvis du vil tabe dig, er der ?©t og kun ?©t råd: Læg bestikket fra dig af og til. Hold op med at spise de absurde mængder. Lær at frygten for sulten ikke er en fjende, men en ven du skal invitere indenfor. Smerten i maven er din vished for, at du er i live. Accept?©r den og lad den fylde dig.
Og så lad os kvittere fra Bollehavet med et forslag om ?©n dag der skal være den store ædedag. Den dag, der slukker og lukker alle årets julefrokoster og påskemiddage. Den reciprokke Ramadan. Le Grand Bouffe i danske gevandter. Men de tykke er ikke inviteret.
Statsadvokaturen har netop opgivet at efterforske de udfald, som Louise Frevert har publiceret på sin hjemmeside under valgkampen. Man kan mene om Louise om man vil, men udtalelserne er i strid med loven og skal som sådan straffes. Problemet er, som med horderne af talentløse lovovertrædere på den borgerlige fløj i disse år, at man ikke kan placere et ansvar, Tørnæs undtaget. Som forbilleder for en ny tid viser disse politikere og kulturpersonligheder vejen for os alle. En vej, der går gennem ærekrænkelse, sortarbejde, skattesvindel, bagvaskelse og forgøgling. En sølle vej uden om sandheden og stoltheden. En svigets vej.
Men nu tager det gamle Socialdemokrati, som jo netop har indset fornuften i regeringens skattestop, affære. Ganske som presseloven foreskriver en ansvarshavende, som i alle tilfælde – forvirret i Londons undergrundsbane eller ej – skal stå inde for indholdet i et medie, vil man nu indføre en ansvarlig webreaktør på websteder, som gør meninger gældende.
Dertil må GEJSTEN melde klart ud, at der ingen tvivl må herske om den til enhver tid ansvarlige webredaktør på dette stolte, gamle websted, som tænkes undertiden at udvise holdninger. Klovnens skygge hænger som den rivende sure lugt fra den sovende, hjemløse kone i toget og viser, at han har det endelige ansvar.
Gejsten er nu gået over til edb.
Så ser det ud til, at rygeforbudstiden også svømmer ind over Danmark i diskrete tidsskridt. Vi slipper ikke. Som resten af Europa bliver vi sunde og dejlige i takt med, at vores bæverdinger filtrerers for tobaksrøg. Dette nydelsesmiddel, som i årtusinder har beroliget sjælen, men som nu skal falde for enkeltsagspartiers momentpolitik og politisk korrekte astmatikere.
En kultur forsvinder. En kultur, der gik på tværs af sociale klasser og etnicitet. En kultur, der fostrede ideer og konspirationer. Men mest af alt en kultur, der dannede en fysisk barriere mod den utålelige perspiration, bodegafascisterne lider af i dette latterlige, lille land. Hørmen af utrættelig usympati overgår nu fra det åndelige til det fysiske rum. Og rummet er trangt.
Så fik arrogancen overtaget. Nu er det ikke nok at skrive reklamer for store, udenlandske IT-giganter, næh nu skal det være en ære ikke at kunne forvalte et simpelt mandat fra et flertal i folketinget? Som Uffe i firserne var stolt af sine mange næser er vore dages regeringsmedlemmer åbenbart stolte af deres fadæser, fiaskoer og fejlgreb.
Sidst har Bendt Bendtsen, som af den store erhvervsleder og innovatør Bill Gates fik vredet armen om med truslen om, at et dansk nej til softwarepatenter ville medføre fyring af 800 softwareudviklere i Danmark, med en ubegavet passivitet undladt at følge folketingets ønske. Som erhvervsminister er han sikkert bange for, at Microsoft vil lukke Danmark som IT-foregangsland.
Bortset fra, at man kan undre sig over, at Microsoft Business Solutions virkelig beskæftiger 800 teknikere oppe i Vedbæk eller hvor helvede de er, så kan vi jo ikke have en mand i regeringen, som i egenskab af erhvervsminister lader hånt om sine forpligtelser fordi en multinational despot trykker ham på maven, og i egenskab af vicestatsminister sidder med tommeltotten godt oppe i anus, når han får en simpel opgave, “tryk på den R?òDE knap”, af den folkevalgte forsamling. Det var inkompetencen. Og nu følger så arrogancen.
Connie, gør noget.