Ansvarshavende ifølge Webloven

Før Minnesota

Statsadvokaturen har netop opgivet at efterforske de udfald, som Louise Frevert har publiceret på sin hjemmeside under valgkampen. Man kan mene om Louise om man vil, men udtalelserne er i strid med loven og skal som sådan straffes. Problemet er, som med horderne af talentløse lovovertrædere på den borgerlige fløj i disse år, at man ikke kan placere et ansvar, Tørnæs undtaget. Som forbilleder for en ny tid viser disse politikere og kulturpersonligheder vejen for os alle. En vej, der går gennem ærekrænkelse, sortarbejde, skattesvindel, bagvaskelse og forgøgling. En sølle vej uden om sandheden og stoltheden. En svigets vej.

Men nu tager det gamle Socialdemokrati, som jo netop har indset fornuften i regeringens skattestop, affære. Ganske som presseloven foreskriver en ansvarshavende, som i alle tilfælde – forvirret i Londons undergrundsbane eller ej – skal stå inde for indholdet i et medie, vil man nu indføre en ansvarlig webreaktør på websteder, som gør meninger gældende.

Dertil må GEJSTEN melde klart ud, at der ingen tvivl må herske om den til enhver tid ansvarlige webredaktør på dette stolte, gamle websted, som tænkes undertiden at udvise holdninger. Klovnens skygge hænger som den rivende sure lugt fra den sovende, hjemløse kone i toget og viser, at han har det endelige ansvar.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.