Ole Opfinder og Rejsen til PENGELAND
Det går ufatteligt godt. Der er 100 mia i overskud, heraf 30% som ingen forudså ville komme i kassen, da julesalget startede og mens der var demonstrationer mod fyringer i børnehaverne. Det er ufatteligt, så godt det går. Det går ufatteligt godt.
Og investeringerne går godt. Der er penge til alle med ideer, der kan vækste. Ideer, der kan blive til værdi for Danmark og danskerne. Projekter med potentiale og fremtidige skaleringsmuligheder. For risikovillig og ansvarlig kapital er der masser af i Danmark. Venturekapitalister, kapitalfonde og offentlige væksthuse falder over hinanden og over forretningsenglene i kapløbet om at nå den bedste, entrepenante ide først.
Men det er et sølle kapløb. Kun id?©er, der er så lette at forstå, kan blive til noget. Skal der laves om på værdikæderne eller ridses i lakken på konkurrencesituationen, er der ingen penge. Ingen visioner. Ingenting.
Det bekræftes i dag af opfinderforeningen og et par opfindere, som finder situationen grotesk. Danske opfindere tager i stigende grad og næsten udlukkende til udlandet for at finde finansiering til projekter med nyhedsværdi. Projekter, der er tænkt stort. Projekter, der skaber værdi ud over det selvindlysende og udlukkende finansielle. Projekter med sjæl og hjerte.
Og ak. Som sædvanlig er debatindlæget fra den såkaldt borerlig-liberale regering, at der ikke er noget at komme efter. Helge Sander afviser kritikken og siger, at det ikke passer. Der må være noget galt med opfinderne, siden de skal til England efter PENGE. Eller deres projekter. Det kan ikke være investeringsmiljøerne i Danmark. En sædvanlig retort fra en regering, der er kørt aldeles i sænk på alle liberale kerneområder – personlig frihed og mere selvbestemmelse til borgerne. Vi har nu mere overvågning gennem terrorlovgivningen, mere centralisering gennem strukturreformen og mindre fri forskning gennem den nye universitetslov. Alt ensrettes og vi forventes alle at bukke, sige undskyld til Hr. Møller og de multinationale selskaber, mens de ikke betaler deres skat i Danmark.
Mens alt det står på stivner cementen i finmekanikken. KLOVNEN vågner fra sin julebrandert og skuer ud over det golde land. Landet uden perspektiv, men med friværdi og minder om ’92.