GEJSTENs Nytårsquiz

Her bringer vi vores årlige, bitre quiz for året, der gik.

1. Folketinget vedtog en lov, der systematisk skal mobbe et mindretal i befolkningen gennem udelukkelse fra sociale aktiviteter på grund af deres vaner. Hvilket mindretal?

2. En administrativ finte har fungeret som effektiv stopklods for en tiltrængt skattereform. Hvilken finte?

3. Angrebskrigen for Oliefelterne i Mesopotamien fik endelig dom for, at Saddam er skyldig – og nu skal han oven i købet i galgen. Hvad bliver Saddam for sine tilhængere, når han er udåndet for enden af rebet?

4. En udenlandsk statsmand var på besøg i Danmark i tre kvarter til en pris af 60 millioner kroner. Hvad hed manden?

5. Paven besøgte Tyrkiet og kaldte Islam noget, de ikke kunne lide. Men hvorfor går Paven med kalot?

6. En kvindelig vandpolospiller udmærkede sig med tre spektakulære mål i lokalturneringen i Bram. Hvad hed holdet, og hvorfor skiftede hun inden kontrakten udløb?

7. En toppolitiker tog konsekvensen af det talentløse sammenrend i de større partier og pegede i trods på sig selv som statsministerkandidat. Hvad er hendes varemærke?

8. Et regeringsparti havde i år langt færre eksklusioner på grund af sexchikane end normalt. Hvad hedder partiet?

9. Et sammenrend af unge, utilpassede, asociale blandingsmisbrugere holder et hus besat i en bydel af København. Hvad er meningen?

Vær med i næste omgang, hvor GEJSTEN lægger navn til en spå-quiz for 2007.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.