October 17th, 2006
En tur gennem København, dette vidunderlige og snart rene og pure lands dejlige hovedstand, er blevet en balanceakt i undgåelse af gratisaviser. Disse ligegyldige smørerier, hvor samme journalist skal dække Mellemøsten, madsiderne og Lars Lilholt [æret være hans navn], og hvor afskrivningerne fra Reuters og AP drukner i reklamer for forskønnende legemsoperationer og jobs, som ingen gider have.
Men værst er dog avisdrengene, som stikker omtalte smørerier i næsen på skatteydende borgere. Helt op fjæset med en mine, som udstråler “den er jo GRATIS”. Gratis min bare røv. Hvad er det sket med dette latterlige, lille land, siden vi fravælger kvalitet og ånd for tarvelige produkter og dumhed? Med resultatet, at horder af teenagere må vandre gader og stræder, tvunget af kommunernes nye effektiviseringspuljer, bærende på den danske kultur i form af ligegyldige gratisaviser, som skal presses ned i halsen på bedsteborgerne. Og efterfølgende ligger smørerierne overalt som hundelorte, der ikke blev samlet op i den lille pose.
Cavling vender sig mod KLOVNEN, og man aner noget i mundvigen.
Posted in Bortfald, Raserianfald, Sammenfald | No Comments »
October 13th, 2006

Nu er der igen rod i Pianisternes pressestrategi. Det viser sig nemlig at det folk skulle tro var adressen til deres hjemmeside, nemlig http://www.df.dk¬†i virkeligheden fører til Landsforeningen for Danske Folkedansere. Man kan vel sige at der er tale om to foreninger der viser positive og negative sider af samme kulturelle udgangspunkt.
OVerraskelsen er ikke så stor for Gejsten som for resten af landet, vi ved nemlig at man blot skal lede efter Pia Kjærsgaard på MySpace for at finde den mest officielle side…
Posted in Uncategorized | No Comments »
October 6th, 2006
Vores alle sammens hade-onkel nr. 1 Søren Espersen, der er mange er lagt for had, grundet sin kærlighed til Israel og udtalte afsky for Islam, tester nu yttringsfriheden som vi alle værner så smukt om i teorien.
Ved at støtte op om egne ungdomspolitikeres satire og leg med Muhammed krisens hovedperson: Den satiriske pen. Er Søren Espersen faldet lukt ned i en kvalitativ undersøgelse af humorens væsen. Og der er det belærende at høre hvilken type humor, der tænder Hr. Espersen. Som han siger: “Der er mange slags humor” Og hæfter sig ved, at se en der får en lagkage i hovedet – Det er skægt! Videre fortsætter Hr. Espersen at en Burka nok er det mest grinagtige han har set. Og folk der går i samme, er noget han griner meget af. Hr. Espersens genistreg ligger i ønsket om at bevare yttringsfriheden og især den hvor humor indgår. Et smukt træk af en gal mand der derved sikrer, at vi andre i årene fremover frit kan latterligøre Hr. Espersen og følge uden at skulle frygte for Bomber i eller udenfor turbanen.
Tre lange og så det hule…
Posted in Bifald, Latteranfald | No Comments »
October 4th, 2006
Der er meget langt fra Togak med den skidengrønne teint til dagens hetz mod tobaksafhængige fritænkere. Nu sidst Franskmændene, fra hvem det forlyder, at man vil forbyde tobak på offentlige steder. I Frankrig?! Den mørke tobaks hjemland. Kan vi så få ro. Foreningen Hensynsløse Rygere genopstår. Velfærdssamfundets øjensynlige problemer drukner i en ligegyldig stammekrig med bedrevidende, frelste post-68-flippere. We will not go quiet into the night! Hold op med at tude og tag et plaster på.
Posted in Hosteanfald, Wrede | No Comments »
October 3rd, 2006
Der var engang en abe i Afrika, der blev fanget af en mand med en gul hat. Sådan kom Peter Pedal ud af junglen – som et billede på den hvide mands handel med sorte slaver. Eller hvad?
Nypuritanismen er ved at få tag i os. Hjulpet af de kristne fundamentalister i USA og bakket op af gammelgrundtvigianerne, præstepolitikerne og de andre åndsboller i det danske Folketing er det ikke længere come il faut at være normal. Nu skal man være ren. Ren for Gud og ren for flaget.
Peter Pedal er nu revideret, så han frivilligt følger med den gule hat til Europa, i en ny tegnefilm med den frække abe. Lucky Luke ryger ikke smøger længere, man ser ham i stedet med et halmstrå i kæften. I Tom & Jerry, som alene drejer sig om vold, er alle cigaretter redigeret ud. Ja, selv gode, gamle Kaptajn Skæg ryger ikke længere pibe. Rasmus Klump skal sikkert have ændret navnet snart. Dyr må ikke vises nøgne. Mennesker må ikke vises ægte.
Men det er da okay. Så kan vi få revideret andre dele af historien i samme favntag. Måske kan vi få skrevet kapitlet om Anders Foghs tid som skatteminister om, så den ikke længere viser, hvordan han vildledte folketinget om kreativ bogføring og derefter var nødt til at trække sig. Eller vi kan omskrive “det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved” til “det er de rødes skyld det hele”. Måske kan “masseødelæggelsesvåben” ikke redigeres ud, da det er et ret langt ord, men det kan vel ændres lidt i nypuritanismens ånd. Hvad med “Nasseødelæggelsesvåben”. Det er vel tilpas tvetydigt. Så er der heller ikke noget at komme efter.
Posted in Affald, Anfald | No Comments »
October 2nd, 2006
For vores skatteminister, som mest af alt ligner et gammelklogt børnehavebarn, er dagen i dag en stor dag. Det er en dag, hvor ministeren har handlet. Hidtil har han, som en af de tilsyneladende spidser i det drømmehold, Anders Fogh har nedsat, ikke kunnet gøre meget – for som skatteminister har skattestoppet gjort ham handlingslammet. Cementen i finmekanikken har gjort hans daglige embede til en kedsommelig snak om muligheder, der som den fyrede sælger med tre måneders næppe bliver realiseret. Og tankerne går jo også tilbage til Fogh, der som skatteminister var nødt til at træde tilbage på grund af kreativ bogføring og vildledning af Folketinget – måske er han blevet bekymret for en gentagelse.
Men dagen i dag er stor for ministeren. For han har kunnet handle. I dag lyder startskuddet til en kampagne mod de sorte. Dem, der arbejder uden at betale skat og uden at bidrage til fællesskabet. Samfundsnasserne, som tror, de kan oppebære et større personligt forbrug ved asocialt at svindle medborgerne.
Sortarbejderne skal standses. GEJSTEN kræver højere straffe til misæderne og store dusører til anmelderne. Lad os overvåge hele banden. 25 milliarder kroner fosser hvert år ud af hænderne på det hårdtarbejdende efterslæb af en generation, som forlængst har meldt sig ud.
Måske kan Lene Espersen organisere noget overvågning og noget med mere politi. Hvis hun da ikke har for travlt. GEJSTEN vil i hvert fald råde hende til at se sig bedre for næste gang hun vælger endnu et swung mod højre.
Posted in Barometerfald | No Comments »
September 30th, 2006
I disse år betaler Danmark af på 70′ernes rentefradragsfest med kolossale afdrag, så nettogælden til udlandet næste år er væk. På det tidspunkt har vi, der har betalt for 68-generationens tyveri, i gennemsnit betalt 50,000 kroner for meget i skat hvert år. Men hvad så nu, vil vores ældre uden pensionsopsparing men med store forventninger til fortsat velfærd sikret af enkeltsagspolitikere i mullah-partiet DF spørge – hvad nu? Hvis “de unge” har haft kræfter hidtil, kan de vel også sagtens fortsætte. Så nu skal vi vel sende pengene til Costa del Sol og Bodrum, hvor amatørgolf og okseblod går op i en højere enhed med hængepatter og en fims af sololie.
KLOVNEN er ved at vågne.
Posted in Dødsfald, Overfald, Rentefald, Syndefald, Udfald | No Comments »
September 28th, 2006
Kollektivismens milliardfadæse skal sikre klappefår i en fransk designet umulighed. Dagens start er forbundet med udfordringer.
Posted in Angstanfald | No Comments »
September 24th, 2006
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat …
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.
Posted in Tæppefald | No Comments »
September 21st, 2006
Dagens nyhed er resultatet af en voxpop over emnet “skal der bygges mur rundt om Kongens By, så billisterne må betale bompenge ved byens port?”. Det overraskende svar var, at alle, bybørn såvel som i randkommunerne, med stort flertal gik ind for bomme, ja, kun pendlerne – de ensomme stakler i hver sin metalkasse forstenede på Lyngbyvejen – ville (endda med et lille flertal) helst undgå det.
Her kunne GEJSTEN skrive en lang smøre om liberalisme. Om privatbilismen som adelsmærket for den personlige frihed. Og om Systemet Ritt som den store satan, der ødelægger al vækst med henvisning til antilomborgske fremtidsscenarier og lignende flæberi. Vi har vænnet os til tanken om global opvarmning. Hvorfor skal vi ødelægge vores velfærd bare for at undgå det? Den kommer jo alligevel, accept?©r temperaturstigningen og lad os komme videre. Køb nogle gummistøvler og hold op med at tude.
Men det gør vi ikke. Vi vil nøjes med at råbe HURRAAA. Bommene bliver det første skridt i genrejsningen af voldene omkring byen. De nødvendige volde, som skal beskytte København mod de pseudointellektuelle fra Vesterbro, de lattesvælgende socialliberalister fra ?òsterbro, og de sorte fra Nørrebro.
Ren By.
Posted in Bifald, Nødsfald | No Comments »