Avisen, Grisen, Peter Mathiesen

En tur gennem København, dette vidunderlige og snart rene og pure lands dejlige hovedstand, er blevet en balanceakt i undgåelse af gratisaviser. Disse ligegyldige smørerier, hvor samme journalist skal dække Mellemøsten, madsiderne og Lars Lilholt [æret være hans navn], og hvor afskrivningerne fra Reuters og AP drukner i reklamer for forskønnende legemsoperationer og jobs, som ingen gider have.

Men værst er dog avisdrengene, som stikker omtalte smørerier i næsen på skatteydende borgere. Helt op fjæset med en mine, som udstråler “den er jo GRATIS”. Gratis min bare røv. Hvad er det sket med dette latterlige, lille land, siden vi fravælger kvalitet og ånd for tarvelige produkter og dumhed? Med resultatet, at horder af teenagere må vandre gader og stræder, tvunget af kommunernes nye effektiviseringspuljer, bærende på den danske kultur i form af ligegyldige gratisaviser, som skal presses ned i halsen på bedsteborgerne. Og efterfølgende ligger smørerierne overalt som hundelorte, der ikke blev samlet op i den lille pose.

Cavling vender sig mod KLOVNEN, og man aner noget i mundvigen.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.