GEJSTEN

En professionel kuglestøder og en venstremand har lov til at mene at der findes den slags nationale samlende ritualer, hvor folk er ved at dåne over at en eller anden dansk klovn støder en kugle et vist antal centimeter længere ud end en klovn fra en anden nation, og det bliver vist i tv. Det er helt i sin orden. Men det er ikke helt i sin orden, når det formidlende journalistiske har taget den slags kategoriseringer til sig, som om de var naturlove. Det er ikke nødvendigvis godt for noget som helst at et dansk hold vinder en kamp frem for et andet lands hold. Ikke nødvendigvis. I andre samfundsforhold kan det blive endog meget aldeles betænkeligt, som når de elektroniske medier har cuttet the crap og for eksempel uden videre opfatter og formidler politiets arbejde som sakrosankt og i samfundets eller borgernes indiskutable interesse. Det forholder sig efterhånden sådan i medierne at når politiet har fanget nogen, gengives begivenheden som om sagen dermed er afsluttet, og de videre retsforhandlinger ren formalitet. At det er blevet sådan i virkeligheden gør jo ikke sagen bedre. Elite-idrætten – elite er ellers fy – politiet, til en vis grad folkekirken, den såkaldt sunde snusfornuft, danskheden, osv. er på denne måde i den kritiske samtale mellem magtudøvere, journalister og borgere reduceret til elementer i en indiskutabel løbende ceremoni, der hver eneste morgen får en spand kul i DR med rystende få undtagelser af dokumenterende kritiske modsigelser eller spørgsmål til grundbegrebernes rimelighed.

I København er det nye madpalads Nimb ved Tivoli. Her udfoldes i følge Nimb selv, hvad der kaldes en “..uhøjtidlig og imødekommende stil” hvor “..håndværket og råvarene taler for sig selv”. Et umiddelbart fristende tilbud for at nyde det ultimative indenfor gastronomi. Vel vidende at Nimb-maskinen er sat op til 2 bespisninger per aften 17.30 og 20.30, udfra et håb om, at Nimb’s devise er, at jo flere vi kan glæde jo bedre, så vovede Deres undertegnede og følge pelsen hin fredag i December.

Tæt på det ultimative kom vi nu aldrig. Hvilket nu hverken skyldes maden eller interiøret, der smukt var arrangeret efter kunstens regler.  Næ Nimb blev ramt der, hvor nationen Danmark i årevis har set sin rolle i fremtiden-  på service. Magen til ussel betjening, hvor respekten for servicehåndværket var væk, skal jeg mange år tilbage for at finde. Klimaks var den iskolde St. Emilion (12 grader), der smukt blev serveret efter hovedretten var ankommen. Efterfølgende klage til restaurantchef blev affærdiget med, at “..den er skam den rette temperatur! Vi kan tilbyde jer en kop kaffe som kompensation!”. Jeg vil ikke have kaffe! Jeg vil have den gode rødvin, der passer til min mad i ordentlig temperatur! Skuffet over elendig betjening, manglende faglighed og tarvelig håndtering af sagen, må det konkluderes, at hvis nimb er det ultimative, så er det ultimative forfald here i fuld styrke!