Det metropole forfald

missile.jpg

Ansporet af “Stemmer der dræber” alt vækst i samfundet, må jeg advokere for snarlig genrejsning af voldene om København. Det økofacistiske vanvid er på vej mod nye højder. Vedholdende chikane af den nødvendige transport af gods og mennesker i den før så stolte købstad København (havnen hvor der handles), må nu føre til handling.

Lad os få genrejst voldene, så vi kan begrænse de millitante cykel bevæbnede hirsefrøædende meta-hippiers udbredelse. Deres færden på Christiania cykler med banansadler i cyklamefarver, svingende cykelhjelme mens de gemmer sig i lastbilers blinde vinkel må stoppes. Lad dem få byen! Vi har ikke brug for den. Lad dem cykle rundt på jagt efter etniske butikker med mad fra spændende 3. verdens lande. Som tiden går vil de erfare, at deres overforbrug af linser og angora uld hurtigt umuliggøres af mangel på transport. En transport der sikres af ansvarlige økonomiske borgere, der til dagligt sætter liv og helbred på spil i en sand kakafoni af skrigende, voldelige og samspilsramte cyklende psykopater.

Til sidst en hyldest til de sande skaber af velstand. De der muliggør den urbane drøm.

Oh du smukke køretøjsproducent
?Üre være din 18 meter sættevogn
Må kassevogne strømme frit fra dit samlebånd
Lad 4-hjulstrækkerene blive større og større
Giv os idag flere blinde vinkler at overse cyklister i
Og lad kabinen være støjsvag, så jeg gives fred.
Amen

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.