Forfølgelsen af en hædersmand
Brixtofte har måske, som indenrigsministeren, der på de tider burde have haft et mere vågent øje med den lille nordsjællandske kommune, haft lidt smårod i bilagene. Men som eksponent for danskhedens ærværdige og kulturbærende merforbrug af kvalitetsvin står intet tilbage for manden. I juridisk sprog heddder overforbruget “vedrørende restaurationsregninger med videre, der under hensyn til regningernes usædvanlige karakter var kommunen delvist uvedkommende.” Der er tale om en unødvendig persekution af en bannerfører for vestlig dekadence og evig søgen efter fred på bunden af glasset. Vi kipper med flaget og flasken.