Længe leve livsnyderne
Forfaldet er synligt. Gymnasiereformen gør endeligt op med kuturhistorie og æstetik. Gennemsnitdanskeren tænker først og fremmest på at maksimere sit forbrug – af popkultur, burgere og b-film. Vi vil gerne forske, men hvad skal vi dog forske i? I virkeligheden er sandheden en hel anden: Danskerne er et luddovent folkeslag, der dybest set ikke gider røre en finger med mindre den bliver forgyldt.
Det er et uendeligt besvær at få ganske almindelig kundeservice, da der bliver brugt flere kræfter på at indkøbe og designe systemer, der kan divergere den frustrerede, reklamerende kunde rundt i voice-response-junglen end på at lade en kompetent og venlig person tage telefonen. Håndværkerne vælter ind over grænsen fra Polen og Litauen. Hurra, de er billige – men ingen tænker på, at skruerne bagefter sidder skævt og er rustne. Bare det er billigt, hurra, hurra, og så det lange.
Middelmådigheden er over os for fuld udlæsning – og vi så det ikke komme. Vi havde kæmpet så bravt for oplysning, men er endt i ideforladthedens tronsal med smalltalk, konfliktskyhed og halve løsninger overalt på væggene. Dvs. der hvor der ikke er bræk. Det bræk, der siver ned som legemeliggørelsen af den mentale last, vi kollektivt bærer rundt på.