Samfund 3.0
Med hastige skridt nærmer sig en ny samfundsstruktur. Det kendte samfund med en enorm og stadigt voksende offentlig sektor, der regulerer markedet, individet og dets handlinger ned i mindste detalje står overfor et sammenbrud. Der er ikke ubegrænsede ressourcer til at finansiere velstand og vækst til de mange, der skal fødes af det fælles. At de mange kan stemme sig demokratisk til andres penge, står overfor en ende. Ledende forskere bekræfter dette med al tydelighed. Senest har Davis Gress*, der med sit mangeårige arbejde indefor forskningen i netop samfundsstruktur og opbygning sagt med tydelig klar stemme: “..samfundet som vi kender det i dag ophører med at eksistere indenfor de næste 20-30 år!”. Her er ikke tale om en dommedagsprofeti. Blot en nyktern konstatering af, at udviklingen ikke er bæredygtig. De få kan ikke vedblive med, at betale for de mange, da prisen allerede nu er på grænsen til, at overstige hvad muligt er. Og når der ikke i sidste ende er nok ressourcer at fordele til fællesskabet, så vil fællesskabet æde sig selv. Er der ingen vej væk fra dette sammenbrud? Vil det være naturligt at spørge. Jo det er der. Det har været anerkendt indenfor økonomisk teori og praktisk evidens i masser af år, at mindre regulering skaber vækst. Og øget økonomisk frihed uvægerligt fører øget personlig frihed (velstand) med sig. Dette er den eneste farbare vej væk fra sammenbruddet. Dilemmaet for det moderne samfund består så i, at vi allerede i dag står i situationen, hvor de få føder de mange. Det begrænser mulighederne for ændring radikalt. De færreste vil jo save egen gren over, hvis de kan blive fri! Tilbage står at lade det uundgåelige ske og afvente sammenbruddet og konsekvenserne, der følger. Adspurgt siger de af den næste generation, der har gjort sig tanker om samme: Lad falde hvad ikke kan stå! Altså vi skal ikke forvente barmhjertighed og forståelse fra dem, der skal bygge nyt, når vi giver op. De vil med rette kunne sige, at der skabes nyt, et samfund 3.0 på deres præmisser. Vi kan kun håbe, at de lærer af vores fejl og undlader at regulere skaberkraften ihjel.
*David Gress, B.A. Cambrigde University, Ph.D. Bryn Mawr College samt forfatter til en lang række bøger om demokrati og samfundsforhold.