Det ultimative forfald
I København er det nye madpalads Nimb ved Tivoli. Her udfoldes i følge Nimb selv, hvad der kaldes en “..uhøjtidlig og imødekommende stil” hvor “..håndværket og råvarene taler for sig selv”. Et umiddelbart fristende tilbud for at nyde det ultimative indenfor gastronomi. Vel vidende at Nimb-maskinen er sat op til 2 bespisninger per aften 17.30 og 20.30, udfra et håb om, at Nimb’s devise er, at jo flere vi kan glæde jo bedre, så vovede Deres undertegnede og følge pelsen hin fredag i December.
Tæt på det ultimative kom vi nu aldrig. Hvilket nu hverken skyldes maden eller interiøret, der smukt var arrangeret efter kunstens regler. Næ Nimb blev ramt der, hvor nationen Danmark i årevis har set sin rolle i fremtiden- på service. Magen til ussel betjening, hvor respekten for servicehåndværket var væk, skal jeg mange år tilbage for at finde. Klimaks var den iskolde St. Emilion (12 grader), der smukt blev serveret efter hovedretten var ankommen. Efterfølgende klage til restaurantchef blev affærdiget med, at “..den er skam den rette temperatur! Vi kan tilbyde jer en kop kaffe som kompensation!”. Jeg vil ikke have kaffe! Jeg vil have den gode rødvin, der passer til min mad i ordentlig temperatur! Skuffet over elendig betjening, manglende faglighed og tarvelig håndtering af sagen, må det konkluderes, at hvis nimb er det ultimative, så er det ultimative forfald here i fuld styrke!