Hovmod står for fald
Her på den yderste revle ser jeg ind mod land. Ind over tidligere smult vande, som nu er i oprør og kræver sine ofre. Og jeg ser ledelse, der krampagtigt holder fast i får-og-bukke-logik, enten-eller-logik og skiftes til at ytre selvindlysetheder og synspunkter – men som aldrig stiller spørgsmål. Ledelse i Danmark. Ledelse i danske, hæderkronede institutioner og virksomheder. Ledelse, der af frygt for at få modspil taler med selvsikkerhedens misforståede røst. Med orange rådgivere, spindoktorer på statens regning og tvivlsomme ægtefæller ved deres side. Men virkeligheden er nu en anden. Bukserne er for længst trukket af. Masseødelæggelsesvåbnene er kommet ud fra under det gulvtæppe, hvorunder de var fejet. De sidste rester af et Danmark, som ved skiftet til blokpolitik overgik til et elitært, vi-alene-vide-samfund er nu ved at konsolidere kræfterne. Kræfter, der tænker på langsigtet vækst og kreativt potentiale.