Modvirker røde øjne
Det summer af narkobekæmpelse. Med stigende iver, og med tung støtte fra gode, konservative politikere som Tom Bæhnke har politiet skabt en succeshistorie. Man er ved at udkæmpe de sidste slag i bekæmpelsen af cannabis, denne slyngelplante, der har hele generationers forfald, vores fædrelands atter voksende udlandsgæld, PISA-resultater for ikke at tale om horderne af efterlønnere på samvittigheden.
Men tilsyneladende har det ingen virkning haft på forbruget af cannabis, at 12¬? tons af stoffet – i varierende kvaliteter og oprindelseslande – blev konfiskeret i 2004. Intet. Det svarer til 25 millioner joints. Eller 50 millioner skæverter – for hash ryges jo som bekændt i grupper af asociale blandingsmisbrugere i små, betændte miljøer. Og de 50 millioner skæverter gik Danmark så glip af i 2004 – blandt hvor mange?
Mens aspiranterne står i kø med halm i skoene foran politiskolen, og de ældre betjente – dog med stoltheden i behold – bukker under for den manglende afspadsering, vokser mængden af stiknarkomaner i de små kældertrapper på Vesterbro, som skolebørnene passerer hver morgen. Den politiske beslutning at fjerne hashhandelen på Christiania har allerede krævet sine ofre, og har tvunget ganske almindelige, borgerlige danskere, der nyder en joint i ny og nææh! at opsøge de skumle miljøer omgivet af hårde kriminelle og misbrugere. En legalisering ville indbringe over 500 millioner i afgifter alene.
Man skulle tro de havde røget hash.